Blænde 96:

 

                       Fotoklubben Blænde 96 er en forening for foto-interesserede mennesker.


Vi mødes normalt hver anden torsdag fra 19.00 - 22.00. På disse klubaftener viser og debatterer vi billeder samt afholder vores konkurrencer. Nogle aftener tager vi i stedet ud og fotograferer sammen.

Der er selvfølgelig også altid tid til en kop kaffe udover fotosnakken, hvis man har lyst til det.

Nogle gange ser vi mere på det tekniske i forbindelse med redigering og optimering af billederne.

Hver måned vælger vi det bedste medlemsbillede som er med fri tema. Alle disse vinderfotos deltager i konkurrencen om "Årets foto", som vælges på vores generalforsamling.

Cirka en gang i kvartalet har man som medlem også mulighed for at deltage i en billedkonkurrence hvor billederne bedømmes af en anden klub eller en person uden for klubben. Disse konkurrencer er normalt med et bestemt tema.

Vi arrangerer også skiftende udstillinger af vore billeder forskellige steder i byen.

Nu drejer det hele sig jo ikke om konkurrencer, men også om at udveksle erfaringer og lære vores udstyr bedre at kende.

Derfor har vi også en gang imellem foredragsaftener, hvor enten en person udefra eller et af vores egne medlemmer holder foredrag om et emne eller arrangerer små teknikkurser.

                                                                                                                               

 

 

 

 

Fotoklubben BLÆNDE 96 - Holstebro 
© Copyright - Alle fotos er copyrightbeskyttet af fotografen - Brug af foto uden tilladelse er ulovligt